Historie


Firmaet er stiftet som enkeltmandsfirma af Esben Kirkegaard i 1958 og omdannet til ApS i 1979, hvor Peter M. Thorup og Hans Bundgaard indtrådte som medejere. I 1987 blev firmaet ændret til et aktieselskab under navnet Esben Kirkegaard Rådgivende Ingeniører A/S.  Hans Bundgaard forlod firmaet i 1990.

Esben Kirkegaard trak sig tilbage i år 2000, og ejerkredsen blev i denne forbindelse udvidet med 2 mangeårige medarbejdere, Per Mohr Hansen og Finn Mørck Nielsen. I 2007 trådte endnu en medarbejder, Carl Andersen, ind som medejer af virksomheden. Peter M. Thorup udtrådte af ejerkredsen i 2011.

I 2017 udtrådte Carl Andersen af ejerkredsen, og i samme forbindelse indtrådte Lars Poulsen som medejer. ekas er nu ejet og ledet af Per Mohr Hansen, Finn Mørck Nielsen og Lars Poulsen.

Firmaet har fra starten arbejdet med nybyggeri både i form af enfamiliehuse og almennyttigt boligbyggeri (etageejendomme), men siden 1976-77 har et andet væsentligt arbejdsområde ligget indenfor den eksisterende bygningsmasse i form af tilstandsvurderinger, eftersyn, renoveringer og ombygninger.

Firmaet prioriterer den kvalificerede og direkte personlige kontakt mellem rådgiver og klient/bygherre højt og ønsker at fremstå som en kompetent, professionel og troværdig samarbejdspartner.