Historie

Firmaet er stiftet som enkeltmandsfirma af Esben Kirkegaard i 1958 og omdannet til ApS i 1979, hvor Peter M. Thorup og Hans Bundgaard indtrådte som medejere. I 1987 blev firmaet ændret til et aktieselskab under navnet Esben Kirkegaard Rådgivende Ingeniører A/S.  Hans Bundgaard forlod firmaet i 1990.

Esben Kirkegaard trak sig tilbage i år 2000, og ejerkredsen blev i denne forbindelse udvidet med 2 mangeårige medarbejdere, Per Mohr Hansen og Finn Mørck Nielsen. I 2007 trådte endnu en medarbejder, Carl Andersen, ind som medejer af virksomheden. Peter M. Thorup udtrådte af ejerkredsen i 2011 og firmaet er nu ejet og ledet af Per Mohr Hansen, Finn Mørck Nielsen og Carl Andersen.

Firmaet har fra starten arbejdet med nybyggeri både i form af enfamiliehuse og almennyttigt boligbyggeri (etageejendomme), men siden 1976-77 har et andet væsentligt arbejdsområde ligget indenfor den eksisterende bygningsmasse i form af tilstandsvurderinger, eftersyn, renoveringer og ombygninger.

Firmaet prioriterer den kvalificerede og direkte personlige kontakt mellem rådgiver og klient/bygherre højt og ønsker at fremstå som en kompetent, professionel og troværdig samarbejdspartner.